Politiets Sprogforbund tilbyder igen i år sprogundervisning i en række forskellige sprog, på flere niveauer og ved anvendelse af forskellige undervisningsformer.
Vores undervisning foregår enten i Sprogforbundets lokaler i Københavns centrum eller i din egen politikreds, mens brevkurserne afvikles via nettet. Vores virtuelle sprogkurser gennemføres med Zoom eller MS Teams som platform, og du kan derfor – nærmest uanset hvor du befinder dig – stifte bekendtskab med et nyt sprog, hvis du altså ikke bare vil være bedre til et sprog, du kan i forvejen.
Undervisningen er gratis, og Sprogforbundet stiller alle undervisningsmaterialer til rådighed under kurserne.
Sådan gør du
Du tilmelder dig efterårets undervisning via denne link: https://politiets-sprogforbund.dk/?page_id=754 senest fredag den 17. juni 2022.
Umiddelbart efter sommerferien meddeler vi dig tid og sted for den første undervisningslektion, der typisk vil ligge i september/oktober måned.
Hvis du har spørgsmål til undervisningen, eller ønsker undervisning i andre sprogfag, end de der fremgår af ansøgningsblanketterne, skal du kontakte din lokale sprogforening. Se kontaktoplysninger her: https://politiets-sprogforbund.dk/?page_id=90
Herudover er du altid velkommen til at kontakte Politiets Sprogforbund på: mail@politiets-sporgforbund.dk eller tlf. 4515-2088