Skriftligt engelsk tilbydes på 5 niveauer:
- Niveau 1: Engelsk grammatik. En gennemgang af den helt basale engelske grammatik med dertil hørende øvelser. Øvelserne indeholder derudover basale politiudtryk og lettere juridiske vendinger.
- Niveau 2: Gennemgang af basisgrammatik med øvelser der også indeholder gængse politivendinger og juridiske termer på engelsk
- Niveau 3: Øvet niveau. Kurset henvender sig til kolleger, der allerede kan en del almindeligt engelsk, men gerne vil have genopfrisket deres kundskaber, samt udvide deres ordforråd med politirelevante vendinger og juridiske termer.
- Niveau 4: Højere øvet niveau. Kurset henvender sig primært til kolleger, der ønsker at nuancere deres ordforråd. Kurset består af avanceret grammatik, politirelevante emner der behandles i essays og andre analyserende opgaver.
- Niveau 5: Avanceret niveau+. Kurset henvender sig til de kolleger, der allerede har et avanceret niveau, men ønsker sig et endnu mere flydende sprog og udvidet sprogfærdigheder indenfor politirelevante samt juridiske emner.
Udstationering: Gør opmærksom på ønsker om sprogtræning i forbindelse med test med henblik på udstationering. Der er mulighed for at gennemgå et 8 brevs kursus med test opgaver.
Skriftligt fransk tilbydes på 3 niveauer:
- Niveau 1: Kurset er på basisniveau, som svarer til niveau A1 – A1+ (lidt kendskab)
- Niveau 2: Kurset er på mellemniveau, som svarer til niveau B1 – B1+ (videregående)
- Niveau 3: Kurset er på mellemniveau, som svarer til niveau B2 – B2+ (semi-avanceret)
Skriftlig undervisning foregår ved fremsendelse af opgaver på mail, og når de er løst, sendes de tilbage til underviseren på mail.
Vær opmærksom på, at underviseren selv kontakter en, når kurset går i gang og det sker tidligst midt august. Sprogforbundet sender ikke bekræftelsesmails vedrørende de skriftlige kurser, da alle som udgangspunkt bliver optaget.