Kurset afvikles som brevkursus med målrettet undervisning for dem, der bestrider jobs, som kræver kundskab til skriftlig engelsk eller til brug i forbindelse med international politiindsats.
- Niveau 1: Engelsk grammatik. En gennemgang af den helt basale engelske grammatik med dertil hørende øvelser. Øvelserne indeholder derudover basale politiudtryk og lettere juridiske vendinger.
- Niveau 2: Gennemgang af basisgrammatik med øvelser der også indeholder gængse politivendinger og juridiske termer på engelsk
- Niveau 3: Øvet niveau. Kurset henvender sig til kolleger, der allerede kan en del almindeligt engelsk, men gerne vil have genopfrisket deres kundskaber, samt udvide deres ordforråd med politirelevante vendinger og juridiske termer.
- Niveau 4: Højere øvet niveau. Kurset henvender sig primært til kolleger, der ønsker at nuancere deres ordforråd. Kurset består af avanceret grammatik, politirelevante emner der behandles i essays og andre analyserende opgaver.
- Niveau 5: Avanceret niveau+. Kurset henvender sig til de kolleger, der allerede har et avanceret niveau, men ønsker sig et endnu mere flydende sprog og udvidet sprogfærdigheder indenfor politirelevante samt juridiske emner.
- Udstationering: Gør opmærksom på ønsker om sprogtræning i forbindelse med test med henblik på udstationering. Der er mulighed for at gennemgå et 8 brevs kursus med testopgaver.
Kurset består af 14 lektioner og der må forventes minimum 2 timers forberedelse til hver lektion.
Opstart af kursus (i første periode): fra uge 36 til uge 50 – 2023.
Tilmeldingsfristen for deltagelse i sprogundervisningen er fredag d. 16. juni 2023.
Alle optagne på kurset vil få besked i starten af august måned 2023
________________________________