Kom til Forpremiere på forestillingen: Diktatoren

Sep
18

Politiets Sprogforening København, Rigspolitiet og Bornholm

Har fornøjelsen at invitere til forpremiere på:

“Diktatoren”

Mandag den 18. september 2017
kl. 20.00
på Nørrebro Teater

CHAPLINS MESTERLIGE FILM SOM TEATER

CHARLIE CHAPLINS LEGENDARISKE KOMEDIE STÅR SOM EN AF FILMHISTORIENS ALLERSTØRSTE MILEPÆLE. NU FÅR DEN RØRENDE FORTÆLLING OM KAMPEN FOR EN VERDEN UDEN KRIG VERDENSPREMIERE PÅ NØRREBRO TEATER.

Da en lille jødisk barber vågner op efter 20 år med hukommelsestab, er det til en ny og barsk virkelighed. Her spiller den opblæste diktator Hynkel badebold med verdensfreden og drømmer om den rene ariske race. Barberen, hans kæreste Hannah og deres venner tager kampen op mod Hynkel, men det ser mildest talt sort ud. Tilfældet vil dog, at barberen ligner diktatoren på en prik, og en dag bliver de to forvekslet.

Oplev Nikolaj Cederholms stjernebesatte, fysiske og visuelt stærke iscenesættelse af Chaplins mesterværk. En rørende, morsom og relevant komedie om magtens begær, menneskehedens håb og kampen for en verden uden krig.

Medvirkende: OLAF JOHANNESSEN, SØREN PILMARK, PETER GANTZLER, JESPER HYLDEGAARD, NICOLAI DAHL HAMILTON, ASBJØRN KROGH NISSEN, PETER ZANDERSEN M.FL.

Manuskript: Charlie Chaplin Instruktion og dramatisering: Nikolaj Cederholm

Medlemspris: 150 kr.

Billetter kan bestilles telefonisk til forbundets kontor i perioden fra tirsdag den 18. juli 2017 til onsdag d. 26. juli 2017. Kontoret åbner kl. 10:00 på lokal (15) 2085  (HUSK kun lokal 2085).
Billetter kan afhentes i perioden fra d. 7. september til d. 14. september.

Top