Kom med til forestillingen Cykelmyggen Egon på Bellevue Teatret
Politiets Sprogforening København, Rigspolitiet og Bornholm
SPROGFORENINGEN INVITERER TIL:

Dato: Lørdag den 28. april 2018 kl. 11.00
Pris pr. deltager, kr. 60,-
Sted: Bellevue Teatret, Strandvejen 451, 2950 Klampenborg.
Bellevue Teatret har fået ny direktør og har i den forbindelse givet medlemmer af Sprogforeningen et godt tilbud for at komme i teatret med børn eller børnebørn.
Bellevue Teatret skriver selv om forestillingen:
”Nu lander børneklassikeren på Bellevue Teatret! Cykelmyggen Egon spurter durk ind i din hjertekule med sprudlende krible-krable-teater. Electric boogie, ballet, artisteri, ørehængere og en fransk verdensklasse-cykel-akrobat som Cykelmyggen Egon med snablen i sky.”
Lad os cykle foråret i møde med børn og børnebørn helt ned til 3 år til ”Cykelmyggen Egon” – på Bellevue Teatret. En uforglemmelig dag med farvestrålende insekter, fællesskab og verdens bedste myg. Forfattet af Flemming Quist Møller og Clemens.
|
Billetter kan bestilles telefonisk til forbundets kontor fra mandag den 19. marts 2018 kl. 10:00 på 4515 2088. Deadline for tilmelding er den 4. april 2018. Billetter kan afhentes på kontoret fra den 16. april 2018.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen